Så skal vi tilbage i tiden. Det var en fast tradition, at 3.g’erne skulle lave en revy, som skulle fremføres for hele skole i aula’en. Det primære formål var at “udstille” lærerne på godt og ondt (mest ondt). Dette skete under parolen: “Jo grovere, jo sjovere”. Dette slogan gjorde vi naturligvis alt for at følge. Vi var jo nogle “flittige” elever.
3.y’s bidrag i dette herrens år var at lave telefonfis. Selskabets “early adapter” af alt teknologisk – Heinz – boede naturligvis i et hjem med 2 telefoner, endda med 2 forskellige telefonnumre, i samme lokale. Dette var meget usædvanligt i starten af 80’erne, man skal jo tænke på, at der fandtes hverken mobiltelefoner, ISDN, ADSL eller andre moderne digitale kommunikationsformer. Alt var helt og aldeles analogt.
Det vi gjorde, var at ringe op til 2 forskellige lærere på samme tidspunkt og få dem til at snakke sammen, mens vi optog det hele på bånd. Hvor lang tid ville der gå, før det gik op for dem, at det ikke var den anden, der havde ringet og omvendt??? Dette krævede selvfølgelig en masse forsøg, for at få “timingen” til at passe, da begge personer helst skulle tage telefonen nogenlunde samtidig. Det skabte i dagene efter vores opringninger en del furore på lærerværelset, da ingen vidste, hvad der var i gære. Flere havde ringet til KTAS (som det hed dengang) og sågar også politiet, fordi de følte sig forfulgte. Vi måtte til sidst berolige dem med, at det var os som stod bag, og at det skulle bruges til vores revy.
Båndet blev så afspillet til revy’en og vi klædte os ud som de respektive lærere og mimede til. Det var ufatteligt sjovt.
P.g.a. den dårlige teknik vi havde til rådighed dengang, er lydkvaliteten ikke for god. Båndet har gennemgået en “digital rensning” for at fjerne støj, og det har hjulpet på det. Det anbefales dog, at man skruer op for højtalerne under afspilningen.
God fornøjelse!